Jeg høre tit noget alla dette fra kvinder: ”Jeg har brug for en ”stærk og maskulin” mand for at kunne åbne og overgive mig”. Og ofte ledsaget af en frustration og afmagt over ikke at kunne finde sådan en. Irritationen over de bløde mænd der ikke bare tager styringen og viser en vejen, de mænd der viger tilbage når vi bliver hårde og skubber til dem.
Den tanke og de følelser havde jeg også selv i mange år, og det gav mig mange udfordringer og mange frustrationer og en følelse af fastlåsthed. På et tidspunkt fandt jeg frem til, at det jeg havde brug for var mod og tryghed i mig selv. Modet til at turde åbne mig selv, stå sårbar og fin og invitere et andet menneske ind i det rum – og faktisk så er det ofte de bløde, blide og kærlige mænd jeg har kunne gå dybest ind i det rum med. Dem der venter til de er inviteret og som kan vise en kærlighed, respekt og være nærværende i mødet med en.
Mændene skal og kan ikke åbne os – det skal vi selv – og det samme den anden vej rundt. For mig var tanken om, at de mænd jeg var i nærheden af var for ”svage” – en beskyttelse mod at gå derind i mig selv, hvor jeg endnu ikke var parat til være. Det var nemmere at bebrejde mændene deres manglende evner, end at se min egen sårbarhed i øjnene og at turde være ærlig omkring min usikkerhed og at jeg endnu ikke var parat til at møde mere af mig selv. Det tog tid at give slip på drømmen om ridderen på den hvide hest der ville komme og feje fødderne væk under mig og gøre mig evigt lykkelig – en mand der aldrig tvivler og som altid ved hvad der skal til. Jeg fandt at lykken ligger i mig selv, den er et valg og den kan tage tid at finde frem til. Og vejen derind er smuk og fuld af dybe stunder, sårbarhed og den er nogle gange overvældende og skræmmende.
Langsomt har jeg fået mod til at møde mig selv dybere og opøvet evnen til at kunne holde mig selv i kærlighed med alt hvad jeg er. Jeg oplever det som en stor og smuk gave, at kunne tage et andet menneske med mig ind i det rum hvor jeg er sårbar og fin. Ingen mand kan få mig derind, men hvis jeg føler mig tryg ved en mand, så kan jeg invitere ham med derind og vise mig selv til ham. Og hvis han er tryg ved mig, så kan han tage mig med ind i hans smukke rum og vise det til mig. Den slags møder elsker jeg <3
Kærligst Katarina <3
Seneste kommentarer